Om os
Jeg er en kvinde på 43 år og har været den heldige ejer af Barfcenter Nord siden september 2015.
Jeg blev uddannet hundeadfærdsinstruktør ved Center for Dyreterapi i Hirtshals i 2013, hvor jeg også fik kendskab til den fysiske afbalancering af hunde og heste.
Efter et par år valgte jeg at tage næste skridt, og blev veterinæruddannet fysioterapeut og massør til hunde i 2016. Uddannelsen tog jeg igen, ved Center for Dyreterapi i Hirtshals, hvor jeg blev uddannet af dyrlæge Jacob Schrøder Andersen fra Nordre Dyrehospital.
I den tid jeg har haft butikken, har jeg taget flere kurser og lært en hel del om fodring med BARF samt sammensætning af det tørfoder vi fodre vores hunde med. Så har du en hund der er kræsen, en hund der har allergi eller andre former for udfordringer, så kig endelig forbi til en lille snak og lad os finde en løsning på jeres daglige udfordringer.
Ud over dette har jeg også fået udvidet vores varesortiment med masser af naturligt tørrede godbidder, kødben og tilskud. Derudover forhandler vi nogle virkelig gode foderprodukter af høj kvalitet.
I de seneste år har jeg udvidet sortimentet og butikkens webshop, så i marts 2024 har jeg ansat Signe, som hjælper mig i butikken en gang om ugen og varetager sociale medier og marketing for butikken.
Baglokalet har jeg fået bygget om til fysioterapi- og massagerum, så der er god plads til at kunne behandle store som små hunde.
Den 1. september 2021 indgik jeg et samarbejde med Dyrlæge Sisse Holm Thomsen (Norets Hestepraksis) hvor jeg vil være at finde på klinikken 3 dage om ugen, mandag, tirsdag og onsdag.
Så kunne jeres hunde bruge noget godt og lækkert at spise, en god gang massage eller fysioterapibehandling, så kig endelig forbi butikken eller ring til mig på 2461 7863 så vi kan få en snak eller aftale en tid.
Jeg glæder mig super meget til at møde jer og jeres dejlige hunde derude.
Vi ses
Stine